Mindfulness - Hvad er det?
Mindfulness er et fænomen, der er blevet ganske kendt og udbredt de seneste år, og med rette. Det er en teknik (eller måske rettere en måde at være på/at være til på), der kan være med til at skabe ro, harmoni, overblik og overskud i en moderne hverdag, der kan være præget af stress og jag, larm og støj, forpligtelser og opgaver.
Mindfulness er i sit udgangspunkt en integreret del af den buddhistiske praksis, nærmere betegnet det syvende element (“ret opmærksomhed”) på den ottefoldige vej. Dette punkt henviser til, at den søgende eller den praktiserende buddhist har gavn af at være opmærksom på sig selv, sine tanker, følelser og handlinger. For at kunne skabe sindsro må vi blive nødt til at lære vores tanker og vores sind at kende, så vi ikke bare rider med på eventuelle negative bølger, uhensigtsmæssige lyster, tanker og tendenser. Hvis man stopper op, mærker sig selv og bliver bevidst om, hvad der skaber de forskellige tendenser i vores sind og hvordan de udvikler sig, så er den halve kamp vundet. Hermed kan vi nemlig bevidst vælge, om vi vil lade os rive med af f.eks. vrede, irritation, forurettelse eller lignende eller simpelthen bare sige: “Det er en tanke, en følelser, der ikke er mig. Jeg vil ikke lade den forstyrre mig.”
Man kan næsten sammenligne det med en moderne stegepande af slip-let typen. På grund af den særlige belægning er der ikke nogen madrester, der brænder sig fast. Vi kan stege en bøf, et spejlæg eller brase kartofler, men selv om maden bliver mørk og branket, er der ikke noget, der hænger fast, når vi vasker panden under vandhanen. Vores sind er stegepanden, belægningen er vores opmærksomme bevidsthed (vores mindfulness) og maden, vi steger herpå, er vores tanker. Vi kan nok registrere ubehagelige tendenser i vort sind, men vi kan også vælge at acceptere dem, som de er, og simpelthen lade dem være. Giv dem ingen værdi og gå videre i dit liv, så vil det ubehagelige med tiden forsvinde som dug for solen.
Mindfulness går ud på at fokusere på, hvor du er lige NU. Alt for ofte forsvinder vores dyrebare liv i udstrækningen mellem håbet om/frygten for en kommende fremtid og længslen efter en forsvunden fortid/angsten for at fortidens skeletter skal komme igen. Udspændt mellem fortid og fremtid glemmer vi at leve i nutiden. Godt nok kan vi aldrig fange nu’ets øjeblik. Lige så snart vi siger “NU”, er det væk igen. Derimod kan vi lægge vores skelnen mellem fortid, fremtid og nutid til side og være til med fuld opmærksomhed.
Ved at være opmærksom på og bevidst om den pågældende oplevelse indser vi, at både de indre og ydre aspekter af virkeligheden er aspekter af vores sind. Normalt er vores hoved fyldt med tanker; en indre monolog (eller dialog, hvis der er flere stemmer), der fører os fra Herodes til Pilatus. Denne monolog er til dels nødvendig for at skabe og opretholde vores verden, men ofte bliver vores tanker til snærende bånd og hæmmende overbevisninger, fordi vi ikke kender tankernes sande natur. Ved at være bevidst opmærksom kan man lære sit sind at kende, så man indser, at tankerne hverken er konkret virkelighed eller absolut sandhed. Med denne indsigt bliver man fri, da man ved, at “tanker bare er tanker”. Hermed behøver vi heller ikke at hænge vores identitet, personlighed eller livsførelse op på dem. Man kan nu observe livet uden at blive fanget af det og uden at blive revet med af automatiske programmeringer, man hverken har kendskab til eller kontrol over.
Mindfulness - Hvordan?
Mindfulness tager sit udgangspunkt i den såkaldte indsigtsmeditation, hvor man netop registrerer sine tanker, følelser og sin tilstedeværelse uden at dømme, tolke eller reagere på dem. Egentligt behøver man ikke at sidde ned og meditere for at gøre dette, men de fleste synes, at det er nemmest at starte på denne måde, hvorefter man så kan tage sin mindfulness-praksis med sig til andre af hverdagens aktiviteter.
Sid stille og følg dit åndedræt som udgangspunkt. Når der opstår en tanke (f.eks. “det er varmt”), skal du sige til dig selv “Tænker, at det er varmt”. Lad være med at blive irriteret over dine tanker, for så rider du netop med på deres bølge. Registrér tanken, acceptér den og hæng den til skue ved at sige dette til dig selv “Tænker, at ...” Hermed distancerer du dig også fra den påstand om virkeligheden, der ligger i den tanke eller følelse. Der er måske slet ikke varmt. Måske er du i denne situation blevet genert, så dit hormonelle system reagerer med varme. Måske har du oprindeligt tænkt på sol og sommer eller en pige, som du er forelsket i. Hvis du ikke ser tanken/følelsen på afstand, har du ikke mulighed for at se den for, hvad den egentlig er.
Næste fase kunne være et kropsligt perspektiv, hvor du er bevidst opmærksom på din krops fornemmelser. Måske gør det lidt ondt i ryggen, måske klør det i næsen, måske strammer den ene strømpe lidt. Registrér din fornemmelse, tænk tanken “føler, at det gør ondt i ryggen” etc. og se den som en forbigående distraktion uden egen absolut eksistens.
Når du går en tur, så tøm hovedet og vær opmærksom på de tanker og følelser, der opstår. Mærk trykket i fødderne, ømheden i knæene, blodet, der pumper i de svingende arme. Vær opmærksom på de utallige kommentarer, der opstår i det rastløse sind. Hermed får du friheden til at standse din identificering med disse unødvendige og begrænsende tolkninger og domme.
Prøv også denne øvelse næste gang, du f.eks. spiser et æble. Tag dig god tid og mærk æblet, duft det, lyt til det (ved at banke på det og når du bider i det) og endelig smag på det ved at tage det i munden og spise det langsomt og grundigt. Gør det hele uden at tænke “Uh, det er surt”, “Ah, det er sødt”, “Det er lidt ulækkert brunt her”. Prøv at skabe en ren og fyldig oplevelse, der ikke er sløret af kommentarer eller skal overståes på vej til noget andet.
Det vigtige i denne sammenhæng er, at mindfulness ikke stopper med tanken “føler/tænker, at ...” i de forskellige af livets situationer. Rent faktisk er denne bevidstgørelse med den tankemæssige udpensling en distancering fra det rene øjeblik, den umiddelbare handling, hvor man bare er til og fortaber sig i den konkrete handling. Man skal “walk the walk and talk the talk”. Men for at komme hertil er det for de fleste nødvendigt at bruge “føler/tænker, at ...” som mellemstation, man så senere kan lægge fra sig. Det er samhørigheden med kroppen, samhørigheden i handlingen, hvor man ikke er distanceret af nykker, neuroser eller fordomme, der er målet. Carpe diem.
