Buddhismens primære redskab og teknik er meditation. Sindet er som et øje, der nok kan se, men ikke se sig selv. For at kunne se sig selv og erkende sin egen natur, har man brug for et spejl, et redskab, og det er her meditationen kommer ind som et nyttigt værktøj.

 

På sin vis er meditation det enkleste og letteste i hele verden, men alligevel er det en udfordring for de fleste moderne mennesker. Vi er så vant til at blive bombaderet med informationer hele tiden, fra tv, aviser, internettet; vi taler, snakker, sludrer og plaprer. Dette er selvfølgelig til en vis grad en nødvendighed for at kunne leve fornuftigt i et samfund, men når vi kommer derhen, hvor vi skal have en radio kørende i baggrunden, fordi vi ikke kan udholde stilheden og tomheden, så er det på tide, at vi retter blikket mod os selv og vores sind.

 

Hvis vi vil lære os selv at kende, bliver vi nødt til at lægge alle overflødige lag til side. Lad os for et øjeblik lægge alle forventninger, håb, drømme, frygt, angst, antagelser og formodninger til side. Lad os for et øjeblik se os selv, vores sind og verden så rent som muligt. Ren opmærksomhed uden forstyrrelse.

 

 

Hvis man begynder at meditere, vil de fleste hurtigt kunne mærke de gavnlige effekter. Man oplever en helt ny form for ro. Man bliver mere rolig, overbærende, glad, tålmodig og har det i det hele taget meget bedre med sig selv og verden. Man får overskud, så man kan begynde på en frisk igen.

 

Når du begynder at meditere er det gavnligt at oprette en daglig praksis. Det giver meget mere at meditere blot fem minutter hver dag end at tage to timer i stræk hver anden søndag. For det første er det de færreste, der kan holde sit sind i ro i så lang tid, og for det andet er det den daglige praksis, der gør tingene nærværende og meningsfulde.

 

Start derfor med at meditere kort tid, f.eks. fem minutter, og når du har gjort dette til en vane og har det godt med det, kan du så udvide tidsperioden, hvis du har lyst til at det. Gør det til en integreret del af din hverdag, f.eks. efter du har været i bad om morgenen, før du går i seng om aftenen, om eftermiddagen efter arbejde eller hvornår det nu passer ind i dit liv. Sæt dig behageligt med ret ryg. Den klasssiske meditationsstilling er den dobbelte lotusstilling, som kun meget få vesterlændinge kan sidde i. Sid i skrædderstilling eller på en stol med ret ryg. Prøv dig frem.

 

Alle kan lære at meditere, og alle kan få noget godt ud af det. På et tidspunkt kommer de fleste mennesker dog til et punkt, hvor man har lyst til og brug for lidt rådgivning fra en lærer. Hvis du er kommet til dette punkt, er du velkommen til at kontakte os.

 

Der findes forskellige former for meditation, men her vil kun de to mest fundamentale blive beskrevet.

 

I tomhedsmeditationen er det primære formål at stilne sindet. På engelsk kaldes denne form for meditation “calm abiding” (“rolig væren-til”). Et klassisk symbol i buddhismen er vasen. For at en vase kan fungere som en vase og dermed være en vase ikke bare af navn men også af gavn, må den være tom. Hvis vasen ikke først tømmes, kan den ikke blive beholder for en smuk blomst og det vand, der skal nære denne.

 

For at tømme sindet skal du starte med at have et punkt for din opmærksomhed. Det kunne være et stearinlys, en Buddha-statue eller lignende, men det bedste og letteste til at starte med er dit åndedræt. Lad være med at tænke noget specielt om dit åndedræt. Prøv ikke på at styre det. Vær blot opmærksom på det. Mærk, hvordan det bevæger sig ind og ud af dine næsebor og hvordan din mave skydes ind og ud. Normalt begynder sindet at vandre efter et lille stykke tid. Uden at man helt er klar over det, begynder man automatisk at tænke på aftensmaden, arbejdet, tv-programmer etc. Det er helt ok. Bliv ikke frustreret eller irriteret. Du skal bare registrere, at du har en tanke og sige til dig selv: “Tanke”. Herefter skal du bare rette opmærksomheden mod dit åndedræt igen. Så enkelt er det.

 

Nogle dage er sindet roligt, andre dage er som et stormomsust hav. Det er helt, som det skal være. Pointen er bare, at du registrerer det, accepterer det og vender tilbage til dit åndedræt. Glem idéen om, at du gennemgår en proces, hvor du dag ét er nybegynder og på den tiende dag burde du derfor være ti gange bedre og mere dygtig. Sådan virker det ikke. Hvert øjeblik er unik, og hvert åndedrag kræver fuld opmærksomhed.

 

I f.eks. zenmeditation er det meget anvendt at tælle sit åndedræt. Når du ånder ud, tæller du “1” og ved næste udånding “2”, indtil du kommer til 10, hvor du så starter forfra. Dette er en måde at holde sindet fanget, og når du oplever dig selv tælle “17 - 18 - 19 ...”, er du i hvert fald ikke i tvivl om, at dit sind har vandret.

 

Indsigtsmeditation (sanskrit: vipassana, tibetansk: lhagtong)

Hvor du i tomhedsmeditationen lærer dit sind at kende og stilner dine tanker, gør du dig i indsigtsmeditationen fri fra dem. I tomhedsmeditationen lærer du afslappet fokus og koncentration, mens du indsigtsmeditationen indser dit sinds natur som fundamentalt uafhængig af tanker, føleler etc. og finder ud af, hvordan og hvorfor dit sind i det hele taget blev forstyrret til at starte med.

 

Denne indsigt kan tilvejebringes på flere måder, f.eks. ved en kontemplativ metode, hvor man mediterer på begreber som forgængelighed, lidelse eller elementer af Buddhas lære. Man kan også bruge en mere eksperimenterende metode, hvor der søges en fuldstændig kropsbevidsthed med det formål at indse, at krop og sind er ét.

 

Inden for vajrayana-buddhismen udmønter denne indsigtsmeditation sig til en fordybelse over forskellige mentale billeder af diverse Buddha-skikkelser, som hver især kan manifestere forskellige egenskaber, f.eks. medfølelse eller visdom.